1995

   Egenbetaling for omskæring vs. fritvalgsordning i sundhedsvæsenet.

Den 9. september 1995 stillede Ester Larsen (V) spørgsmål S 414 til den daværende sundhedsminister Yvonne Herløv Andersen, CD.

Spørgsmålet illustrerer et af de temaer vedrørende omskæring af drenge der skulle komme til at præge de efterfølgende år. Amterne havde pligt til at udbyde de sundhedsydelser der hørte til det offentlige sundhedsvæsen, og valgte selv hvilke ikke obligatoriske sundhedsydelser de derudover ville udbyde. Det offentlige sundhedsvæsen begyndte således amtvis at stoppe med at udbyde ydelser, der ikke skønnedes at have formål i behandling eller sundhedsfremme, og altså kunne spares væk. Dette omfattede bl.a. omskæring af drenge.

Samtidig eksisterede der en fritvalgsordning i sundhedsvæsenet, således at borgerne fra et amt der ikke udbød omskæring af drenge som sundhedsydelse, kunne efterspørge ydelsen i et andet amt, som udbød ydelsen. Regningen gik til da borgerens hjemamt. Effektivt betød det, at omskæring af drenge forblev en offentlig sundhedsydelse over en årrække, under voksende kritik, indtil 2003, hvor de sidste amter ophørte med at udbyde ydelsen på deres hospitaler, og opsagde de sidste overenskomster med private klinikker om udførelse af indgrebene.

===> 1996