2001

   Kritik af offentligt betalte omskæringer af drenge fortsætter

Eva Kjer Hansen (V) stiller den 3. januar 2001 Spm. nr. S 978 til sundhedsministeren, om ministeren vil

" redegøre for samtlige ikke-obligatoriske ydelser på sundhedsområdet, der udbydes i de forskellige amter, samt for amternes udgifter hertil".

Ministeren oplyser i sit svar 26. januar 2001, at amterne selv bestemmer hvilke valgfrie ydelser de vil udbyde, men understreger at amterne normalt ikke yder sygehusbehandlinger eller ydelser i praksissektoren, som ikke er lægefagligt indicerede. Dog ydes der nogle steder i meget begrænset omfang rituel omskæring af drenge, og udgifterne hertil er tilsvarende meget begrænsede. Det kan ikke afvises, at der i et ubetydeligt antal tilfælde også forekommer f.eks. kosmetiske operationer, som ikke er lægefagligt indicerede. Ministeren oplyser desuden at der inden for rammerne af et § 20 spørgsmål ikke kan foranlediges en større undersøgelse af omfanget heraf og udgifterne hertil i hvert enkelt amt.

Folketingets Sundhedsudvalg stiller derefter det samme spørgsmål den 6. februar 2001, i spm. 107 til sundhedsministeren, som i første omgang viderestiller spørgsmålet til Amtsrådsforeningen og lover at vende tilbage med svar på spørgsmålet.

I det endelige svar fra sundhedsministeren oplyser ministeren at det ikke fremgår af sygehusloven, hvilke ydelser der er omfattet af begrebet sygehusbehandling. I praksis omfatter ydelsen al nødvendig undersøgelse, behandling, pleje m.v. i forbindelse med sygdom, når ydelsen ikke kan leveres på et andet organisatorisk niveau som f.eks. praksissektoren, den kommunale plejesektor m.v. Det fremgår imidlertid også af lovteksten, at sygehusvæsenet medvirker til at udvikle den sundhedsfremmende og forebyggende indsats.

Nogle amter fremhæver at visse ydelser er ikke-obligatoriske i sygehuslovens og/eller sygesikringslovens forstand, men godt kan være sundhedsfagligt velbegrundede udfra eventuelle hygiejniske eller kvalitetsmæssige grunde f.eks. omskæring af drenge. Omfanget af udbudte ikke-obligatoriske ydelser er meget begrænset dog således, at det er de forebyggelsesrelaterede initiativer, som fylder mest. Her kan f.eks. nævnes forskellige ryge- og alkoholafvænningsprogrammer, kostvejledning, forebyggelsesinitiativer angående hjerte-karlidelser, screeningsprogrammer for f.eks. livmoderhalskræft, forskellige vaccinationer (f.eks. influenza og hepatitis) og sundhedsskoler f or kroniske patienter. Væsentlig mindre hyppige er visse former for plastikkirurgi, f.eks. brystreduktioner, omskæring af drengebørn og korrektion for stritører. Der er ikke i amterne enighed om, at disse former for plastikkirurgi i alle situationer er rent kosmetiske og dermed er ikke-obligatoriske ydelser eller om disse er lægefagligt indiceret og dermed obligatoriske.

Der foreligger ingen landsdækkende opgørelser af, hvor mange rituelle omskæringer af drengebørn, der årligt finder sted i Danmark, men i rundspørgen foretaget af Amtsrådsforeningen medio 2001 blev det bl.a. oplyst, at der på dette tidspunkt i fire amter (Vejle, Ringkøbing, Sønderjyllands og Viborg Amter) og H:S blev tilbudt vederlagsfri omskæring af drengebørn.

   Læger vil have lov til at nægte omskæring

Efter et hovedbestyrelsesmøde i Lægeforeningen meddeler foreningen den 15.marts 2001 at danske læger ikke længere vil foretage rituelle omskæringer på drengebørn, medmindre forældrene har skrevet under på, at de er bekendt med risikoen for varige skader og komplikationer. Samtidig ønsker lægerne en lovfæstet ret til at sige nej til at udføre rituelle omskæringer, hvis det strider mod deres personlige etiske holdning.

Andre læger og partiet Venstre går skridtet videre, og foreslår et totalt forbud mod drengeomskæring på sygehusene, og at indgrebet således skal ske med fuld egenbetaling

   Sundhedsministeren svarer på spørgsmål om omskæring i Sundhedsudvalget

I et spørgsmål af 10.april 2001,spm165 SUU om omskæring af drenge beder Sundhedudvalget ministeren om at forhølde sig til en henvendelse fra familien Grønbæk. I ministerens svar oplyses, at "Sundhedsstyrelsen har oplyst, at rituel omskæring operationsteknisk er identisk med operation for forhudsforsnævring. Denne operation udføres på sygehuse i alle amter og hos praktiserende speciallæger i kirurgi. Inden for de seneste 5 - 10 år har de fleste amter besluttet ikke at tilbyde operationen på rituelt grundlag. Ifølge Sundhedsstyrelsens oplysninger tilbydes rituel omskæring i dag kun i enkelte amter. Praktiserende speciallæger i kirurgi har ikke indgået overenskomst med Den offentlige Sygesikring om rituel omskæring. Der er alene indgået aftale om "Operation for forhudsforsnævring". Rituel omskæring udføres således mod egenbetaling. Sundhedsstyrelsen er ikke bekendt med det private honorar til de praktiserende speciallæger, men har oplyst, at honoraret for operation for forhudsforsnævring hos praktiserende speciallæge er ca. 850 kr." Ministeren oplyser iøvrigt, at der er frit valg til de offentlige sygehuse, som tilbyder operationen.

   Kathrine Søe tager afstand fra drengeomskæring i Ugeskriftet

I august 2001 udgives i Ugeskrift for læger - Kathrine Søe's artikel - Rituel omskæring af drenge hvori hun tager kraftig afstand fra drengeomskæring:

"Rituel omskæring af børn er et ikke-medicinsk indiceret, irreversibelt indgreb med ubelyst bivirkningsspektrum og -hyppighed alene på forældrenes anmodning. Det er en krænkelse af individets autonomi og et brud på FN's konvention om børns rettigheder. Ingen læge burde medvirke til sådanne indgreb, og ideelt burde det sidestilles med kvindelig omskæring og forbydes ved lov i Danmark" skriver Kathrine Søe afsluttende i artiklen.

   Folketingsvalg, ny sundhedsminister, ny justitsminister


Efter folketingsvalget i november 2001 bliver Lars Løkke Rasmussen (V) sundhedsminister efter Arne Rolighed (S),

og Lene Espersen (KF) afløser Frank Jensen (S) som justitsminister.


===> 2002