Rituelle lemlæstelser af børn



27. november 2004

af Klaus Wilmann, formand for Børnerådet

I artikel 24 i ''FN''s konvention om barnets rettigheder'' hedder det: ''Deltagerstaterne skal tage alle effektive og passende forholdsregler med henblik på afskaffelse af traditionsbundne ritualer, som er skadelige for børns sundhed.''

Denne bestemmelse og andre motiver, både sundhedsmæssige og politiske har gjort det forbudt ved lov at foretage kvindelig omskæring i en lang række lande, og også i Danmark eksisterer forbuddet. Der er ved siden af forbuddet tillige gjort en betydelig indsats, for at oplyse herboende indvandrere og flygtninge om forbuddet og om dets baggrund. Senest har Socialministeriet i 2003, i samarbejde med en række indvandrerforeninger og sundhedsfaglige organisationer, udarbejdet informationsmateriale og afholdt møder med både imamer og repræsentanter for andre indvandrerforeninger. Og det anses af de fleste iagttagere i dag, at antallet af piger som omskæres i forbindelse med besøg i hjemlandet er for nedadgående og relativ beskedent.

Men debatten er ikke enkel. Selvom kvindelig omskæring ikke kan begrundes religiøst, men snarere i traditioner og ritualer er forbuddet af enkelte debattører alligevel blevet udlagt som et indgreb mod trosfriheden. Og af andre blevet brugt til at skabe hetz mod muslimer i almindelighed. Imidlertid har indgrebets lemlæstende karakter trods alt overdøvet disse få skingre stemmer i begge ender af spektret, og druknet den useriøse debat. Og tak for det, det fortjener pigerne.

Sådan er det imidlertid ikke gået når vi taler om omskæring af drengebørn. På trods af at det ingen medicinsk begrundelse har, er forældres ret til at lade deres nyfødte drenge omskære, intakt, uanset at dette må antages at være i strid med børnekonventionen og kan udgøre en sundhedsmæssig risiko for drengene. Især det jødiske trossamfund lægger stærkt vægt på indgrebets rituelle betydning, hvorimod indgrebet i muslimske lande og kredse, hvor drenge også omskæres, har en mere traditionsbundet karakter. Imidlertid synes sensibiliteten overfor det jødiske trossamfund at være så stor at et forbud ikke har kunnet samle politisk flertal, uanset at drengeomskæring også bør betragtes som utidssvarende og barbarisk, om end ikke så voldsomt og indgribende som pigeomskæring.

Modviljen mod at medvirke til gennemførelse af drengeomskæring er imidlertid i vækst blandt læger og sygeplejersker. Og med nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, som er på vej, vil debatten få en ny dimension. Hidtil har drengeomskæring været noget af en gråzone. Forespurgt om patientrettigheder har Sundhedsministeren netop tilkendegivet at indgrebet må betragtes som et operativt indgreb og derfor forbeholdt læger, og videre at indgrebet fremover skal omfattes af såvel regler for patientbehandling som for patientrettigheder. Der vil således blive journalpligt i fremtiden, og sundhedsvæsenet anbefales at udarbejde informationsmateriale til forældrene.

Disse ændringer markerer et fremskridt for de nyfødte drenge, og kan lægge en dæmper på omfanget af omskæringer, men uanset sundhedsstyrelsens nye kurs er drengeomskæring fortsat et indgreb, som næppe nogen drenge ville nikke til, hvis de blev spurgt. Og det strider mod anerkendelsen af individets ukrænkelighed, og vores accept af at børn også har rettigheder. Så står valget mellem børns ret til at kunne bestemme over deres egen krop overfor bevarelsen af bestemte ritualer, bør vi til enhver tid, fastholde det første. Det må være en indlysende menneskeret. Og heri ligger ikke et indgreb mod selve trosfriheden, men mod at religioner betjener sig ritualer, som skader andre.

--------------------------------------------------------------------------------

Artiklen blev bragt i Børnesygeplejersken, december - 4/2004