Det Etiske Råd åben for debat om omskæring af drenge



AF DORTHE HEIN LøWENDAHL | 26. april 2005

KD

Det Etiske Råd overvejer at diskutere drengeomskæring efter krav om lovændring

Det Etiske Råd overvejer nu at tage sagen om drengeomskæringer op. Tidligere har rådet ellers været afvisende over for at diskutere de religiøse ritualer, men efter en henvendelse fra Foreningen mod Drengeomskæring vil Det Etiske Råd nu overveje, om det skal forholde sig til omskæringerne.

– Rituel omskæring er et indgreb, der ikke har noget med sygdomsforebyggelse at gøre. Det giver os grund til at se på det, og jeg vil drøfte det med mine kolleger, om vi ikke bør tage sagen op, siger formand for Det Etiske Råd, Ole Hartling, der tidligere personligt har afvist at støtte et forbud mod omskæring.

Sagen om omskæringer har været heftigt debatteret i de seneste par år.

I 2003 blev det strafbart at omskære piger, men der har ikke været politisk flertal for at gøre det ulovligt at omskære drenge. På den baggrund blev Foreningen mod Drengeomskæring samme år stiftet af det radikale folketingsmedlem Kim Sejr, der ikke kunne hente støtte i sit eget politiske bagland til et forbud.

Målet for foreningen er på lang sigt at gøre drengeomskæringer ulovlige – på kort sigt ønsker foreningen at gøre drengeomskæring strafbart, hvis ikke drengen først har givet sit samtykke. Det vil så kunne ske, når drengen er 15 år.

– Det er forkasteligt, at der sker en legal omskæring af drenge i dag. De religiøse skikke vejer i øjeblikket tungere end den angst og de sygdomsmæssige risici, der følger med en omskæring, siger formanden Kim Sejr.

Han henviser særligt til den muslimske tradition, hvor drengene her i landet oftest først bliver omskåret, når de er omkring 12-13 år.

– Børnene er ofte så bange, at de lægges i fuld narkose. Den angst er tegn på, at drengene slet ikke ønsker indgrebet, men de kan ikke sige fra. Vi skal varetage barnets tarv ved at give dem muligheden for det, siger Kim Sejr, der fastslår, at landets læger bør nægte en omskæring, hvis drengen er synligt angst.

Det ser den muslimske imam Abdul Wahid Petersen som en hetz mod religionernes udøvelse. Dog har han ikke overvejet forslaget grundigt nok til at udtale sig konkret om det.

– Men jeg nægter at tro, at foreningens forslag har et humanitært sigte, siger Abdul Wahid Petersen.

Efter jødisk tradition bliver drengebørnene omskåret på deres ottende levedag. Siden debatten om et forbud mod drengeomskæring har Det Mosaiske Troessamfund været imod foreningens krav. Heller ikke nu finder trossamfundet grund til at ændre holdning.

– Det har været en religiøs skik i årtusinder, at drengebørnene bliver omskåret på den ottende dag, og det er en part af fundamentet for jødedommen. Ligegyldigt om en omskæring er sygdomsbekæmpende eller ej, vil jeg kæmpe til min sidste blodsdråbe for, at vi stadig skal omskære vores drenge, siger formanden for Mosaisk Troessamfund, Stefan Isaak, der dermed ikke ser nogen ide i at vente med en omskæring, til barnet kan samtykke i 15-års alderen.

– Så bliver det jo en kompliceret operation. Nu gør vi det på så små børn, at de ikke lader sig mærke med det, siger Stefan Isaak.

loewendahl@kristeligt-dagblad.dk