2015

Januar, 2015 -    Pædiatrisk Selskab: Børn skal ikke have udført kirurgiske indgreb på ikke-medicinsk indikation.

    I januar 2015 opdaterer Pædiatrisk Selskab anledning til at opdatere sit holdningspapir vedr. omskæring I holdningspapiret udtaler selskabet

      "Dansk Pædiatrisk Selskabs holdning er, at børn ikke skal have udført kirurgiske indgreb på ikke-medicinsk indikation, hvis disse indebærer en risiko for komplikationer..".

    Selskabet opfordrer i den forbindelse til at der etableres en "central systematiseret dataindsamling af både tidlige og sene komplikationer".

    Selskabet udtrykker betænkelighed ved et dansk forbud mod rituel omskæring af drenge, "da det uden en samtidig holdningsændring af de kulturelle og religiøse årsager til rituel mandlig omskæring, vil give stor risiko for at indgrebene vil blive foretaget enten i udlandet eller i det skjulte med øget risiko for komplikationer." .


Februar 2, 2015 -    Oplysninger om fordeling af indberettede omskæringer på læger 2014

    Opgjort pr. 2. februar 2015 ses indberettet ialt 412 rituelle omskæringer - udført i 2014 - til det særlige supplerende register for rituel omskæring(Tabel 1, nedenfor). Kun 4 læger har indberettet til registeret. Opgørelsen viser, hvorledes de 412 omskæringer er fordelt imellem disse 4 læger.

    Til sammenligning (Tabel 2) var der, opgjort pr. 10.januar 2015, for hele 2014 kun indberettet 3 omskæringer med operationskode KKGV20 (Rituel omskæring) fra de private hospitaler og klinikker. De tre indberetninger kom fra 2 forskellige private behandlingssteder.


Marts 3, 2015 -    Oplysninger om fordeling af indberettede omskæringer, hvor indgrebet udførtes af lægens medhjælp

    Opgjort pr. 3. marts 2015 ses indberettet kun 4 rituelle omskæringer udført af lægens medhjælp - ud af det samlede antal indberettede omskæringer i 2014 - til det særlige supplerende register for rituel omskæring(Tabel 1, nedenfor). 2 af de 4 læger der har indberettet til registeret har hver i to tilfælde anvendt medhjælp til indgrebets udførelse. Der er formentlig tale om indberetningerne af de 4 rituelle omskæringer, der er foretaget i regi af det jødiske samfund i løbet af 2014.


Marts 23, 2015 -    Svar fra justitsministeren på spørgsmål til ministeren om forholdet mellem omskæring af drengebørn straffeloven

    Den 23.marts 2015 foreligger justisministerens svar på spørgsmål stillet den 16.december 2014 af Pernille Skipper (EL), om hvorledes omskæring af børn af rent religiøse årsager skal forstås i forhold til straffeloven. Af ministeriets svar fremgår følgende forklaring:

April 8, 2015 -    Svar på spørgsmål til sundhedsministerne om forholdet mellem omskæring af drengebørn og bioetikkonventionens artikel 6

    På ønske af Stine Brix (EL) stillede Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg følgende spørgsmål til ministeren:
    "Finder ministeren rituel omskæring af raske drengebørn forenelig med Bioetikkonventionens artikel 6, og vil ministeren i bekræftende fald oplyse, hvilken direkte konkret fordel små drenge efter ministerens opfattelse høster ved rituel omskæring?"

    Ministerens svar af 8.april 2015 er på mange måder interessant, og illustrerer vanskelighederne med at få ikke-medicinsk drengeomskæring til at falde i hak med bioetikkonvention. Ministerens svar kommer her nedenfor, med Circumwatch's kommentarer:
    Ministerens svarCircumwatch's kommentar
    Artikel 6 i bekendtgørelse nr. 65 af 11. december 2000 af Europarådets konvention af 4. april 1997 om menneskerettigheder og biomedicin vedrører beskyttelse af personer, der mangler evnen til at give samtykke til patientbehandling, enten på grund af patientens alder (mindreårig) eller på grund af patientens mentale tilstand. Ifølge artikel 6.1. må en intervention kun foretages på en person, der mangler evnen til at give samtykke, hvis det er direkte til fordel for denne person. Princippet bag bioetikkonventionens artikel 6.1. findes også i autorisationslovens § 17, der fastsætter, at læger skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed i deres gerning. I dette krav til lægen ligger også, at patientbehandlingen skal tilgodese patientens interesser og ikke unødigt påføre denne skader eller risiko herfor.Ministeren beskriver korrekt den minimumsstandard til beskyttelse af samtykke-inhabile patienter, som fremgår af bioetikkonventionens artikel 6.1. Han oplyser desuden at konventionsbestemmelsens princip "genfindes" i autorisationslovens §17, efter hvilken lægen har pligt til omhu og samvittighedsfuldhed. Ministeren gør her reference til svar på spm 3 i et af forarbejderne til konventionens ratifikation i 1999, hvoraf detfremgår, at det blev antaget at bioetikkonventionens artikel 6.1. havde gyldighed i dansk lov, gennem den tilsvarende bestemmelse om omhu og samvittighedsfuldhed i den dagældende lægelov.
    Som ved andre operationer skal rituel omskæring af drenge derfor ske under iagttagelse af omhu og samvittighedsfuldhed som udtrykt i autorisationslovens § 17.Som også udtrykt i lægens pligt til omhu og samvittighedsfuldhed, mener ministeren forhåbentlig. Et princip om at en operation, når den udføres, skal ske under iagttagelse af omhu og samvittighedsfuldhed, er jo ikke ganske det samme som et princip om at operationen kun må iværksættes når den er direkte til fordel for patienten.
    Sundhedsstyrelsen har med vejledning nr. 9199 af 02/04/2014 om omskæring af drenge fastsat faglige retningslinjer for en række forhold i relation til rituel omskæring, som bidrager til at udfylde normen for omhu og samvittighedsfuldhed.Det er interessant at ministeren anvender ordet 'bidrager'. Som om der stilles andre krav af Sundhedsstyrelsen til lægens udfyldelse af pligten til omhu og samvittighedsfuldhed, end dem som fremgår af vejledningen. Effektivt stilles der ikke andre krav. Vejledningen stiller bemærkelsværdigt intet krav om at indgrebet kun må ske hvis det er til direkte fordel for patienten, som det kræves af bioetikkonventionen; vejledningen stiller ikke krav om at der skal være en begrundelse for indgrebet, overhovedet.
    Det er ministeriets opfattelse, at rituel omskæring, der følger Sundhedsstyrelsens vejledning, ikke er i modstrid med bioetikkonventionens artikel 6.1.Da artikel 6.1. etablerer en minimumsstandard, kan "Ikke i modstrid med" logisk kun forstås som at rituel omskæring af en dreng der følger vejledningen efter ministeriets opfattelse lever op til denne minimumsstandard, i.e. er direkte til fordel for drengen. Det skal dog bemærkes at ministeriet efterfølgende har rejst tvivl om det er sådan det skal forstås - uden dog (hidtil) at ville forklare hvordan det så alternativt skal forstås.
    Jeg kan desuden henholde mig til, at der ikke kan påpeges vigtige sundhedsfaglige grunde til at forbyde omskæring, og at der således ikke er et sundhedsfagligt belæg for at indføre forbud mod rituel omskæring.Denne afsluttende bemærkning er besynderlig. Det var her man skulle forvente at ministeren oplyste hvilken direkte fordel for drengen der er tale om, og som gør at hans omskæring 'ikke er i modstrid med artikel 6.1. Tilsyneladende gør ministeren i stedet en underhåndig reference til et princip om at der skal være sundhedsfaglige grunde til at forbyde omskæring, dvs formentlig dokumenteret skadelighed over en vis tærskel. Men det har jo intet at gøre over for artikel 6.1. som etablerer en højere beskyttelses-standard, ved at forbyde indgreb, med mindre det positivt er til direkte fordel.

Juni, 2015 -    Folketingskandidaters holdning til forbud mod drengeomskæring.


Juni 4, 2015 -    Domfældelse i sag om omskæring af en dreng i Århus.

    Den 4. juni 2015 sker der domfældelse i en sag om omskæring af en dreng i Århus. Dommen lyder på 3 måneders fængsel for grov vold.

    Af dommen synes at fremgå:

      1) at omskæring af en dreng uden lægelig grund udgør vold af særlig farlig karakter efter straffelovens § 245 stk.1.
      2) at det er en forudsætning for at forældrenes samtykke kan tillægges betydning ved strafudmålingen, at indgrebet udføres af en læge under lægeansvar.
      3) at det forhold, at omskæringen er religiøst/kulturelt begrundet ikke kan tillægges betydning.

Juni 18, 2015 -    Jordemoderforeningen tager kraftigt afstand fra ikke medicinsk begrundet omskæring af drenge

    I en bemærkelseværdig klar og kontant udtalelse fra Jordemoderforeningen tager foreningen afstand fra ikke medicinsk begrundet omskæring af drengebørn. Foreningen opfordrer samtidig Sundhedsstyrelsen til at revidere notatet: Omskæring af drenge, 2013, hvoraf det fremgår, at SST ikke finder anledning til generelt at anbefale omskæring af drenge - men hvor styrelsen alligevel konkluderer, at det kan foretages under forudsætning af, at det udføres "korrekt og af kompetente læger". "Det finder Jordemoderforeningen ikke harmonerer med den almindeligt anerkendte betydning af Sundhedsstyrelsens anbefalinger af kirurgiske indgreb i det danske sundhedsvæsen"

Juni 29, 2015: Sophie Løhde (V) afløser Nick Hækkerup (S) som sundhedsminister
Juni 29, 2015: Søren Pind (V) afløser Mette Frederiksen (S) som justitsminister


Breaking news: Ikke flere data om udførte omskæringer i Danmark

Juli 1, 2015 -    Oplysninger fra det nye register for rituel omskæring ikke længere tilgængelige

    Ifølge Statens Serum Instituts afgørelse af 1. juli 2015 har der ikke været tilladelse fra Datatilsynet til behandling, herunder indsamling af data til Registeret for rituel omskæring. Der kan således ikke længere udleveres data fra registeret. Det vides ikke om Statens Serum Institut har stillet al behandling, inklusive videre indberetning til registeret i bero. Indsamlingen blev iværksat 1. januar 2014, på den daværende sundhedsminister Astrid Krag's foranledning.

Juli 27, 2015 -    Kristeligt Dagblad bringer historie om et såkaldt 'nyt register', som skal sikre registrering af rituelle omskæringer fra 1.januar 2016

    Kristeligt Dagblad bringer en stort opsat forside-historie om et såkaldt 'nyt register', som skal sikre registreringen af rituelle omskæringer -- fra 1.januar 2016. Sjovt nok indeholder den ingen antydning om det tidligere 'nye register' som blev sat i søen fra 1.januar 2014, og om historien om dets ulykkelige forlis. Artiklens indhold er så mangelfuldt og misvisende, så den næsten er morsom. Circumwatch.dk har derfor givet Kristeligt Dagblads journalist Mette Skov Hansen fuld tilladelse til at anvende materialet i Circumwatchs dokumentsamling om "Registeret for rituel omskæring" ver.1.jan 2014

Juli 29, 2015 -    Ministeren orienterer Sundheds- og Ældreudvalget om problemer med det særlige omskæringsregister

    Med et brev til Sundheds- og Ældreudvalget orienterer ministeren udvalget om problemerne med omskæringsregisteret, og meddeler udvalget at hun har besluttet at indsamlingen af data skal "indstilles indtil videre". Samtidigt meddeler hun, at ministeriet vil sende et brev til lægeforeningerne om beslutningen. Hun forslår afsluttende at sagen drøftes på et snarligt møde i Sundheds- og Ældreministeriet

Juli 31, 2015 -    Weekendavisen bringer historien om det kuldsejlede nye register

    Kristeligt Dagblad kunne den 27.juli berette, at Statens Serum institut og Sundheds- og Ældreministeriet var i gang med at etablere et nyt Register for rituel omskæring. Ifølge KD's artikel forventedes det nye register at kunne stå klar til modtagelse af indberetninger fra 1. januar 2016... Weekendavisen kan her få dage efter berette, at det forholder sig således stik modsat, at Sundheds- og Ældreminister Sophie Løhde har meddelt Folketingets Sundhedsudvalg, at indsamling af data til et nyt Register for rituel omskæring blev etableret allerede 1. januar 2014. Og at indsamlingen nu skal indstilles..

    Det er samtidigt lykkedes Weekendavisen at få lusket ud af Statens Serum Institut, at instituttet har fået indsamlet i alt 566 indberetninger til det nye register, i perioden fra 1.januar 2014 til udgangen af juli 2015. Indsamlingen er sket uden den forudgående godkendelse fra Datatilsynet, som kræves af Persondataloven.

August 6, 2015 -    Sundhedsministeriet orienterer lægeforeninger om indstilling af dataindsamling til det særlige register.

    I et brev til lægeforeninger af 6.august 2015 orienterer Sundheds- og Ældreministeriet om at indsamlingen af data til det særlige register for rituelle omskæring er indstillet "indtil videre". Om registreringen til Landspatientregisteret oplyser ministeriet at den "forsætter som hidtil".

August 10, 2015 -    Spørgsmål fra Sundheds- og Ældreudvalget, om Nick Hækkerup havde kendskab registerproblemet

    Efter ønske fra Mette Abildgaard, spørger Sundheds- og Ældreudvalget om den tidligere sundhedsminister Nick Hækkerup blev gjort opmærksom på, at der foregik dataindsamling om omskæring, uden den nødvendige lovhjemmel. I ministeriets svar af 21.oktober 2015 oplyses det, at ministeren ikke blev orienteret om at der var blevet iværksat dataindsamling, uden at det forelå den lovpligtige udtalelse fra Datatilsynet efter persondatalovens § 45.

Oktober 10, 2015 - Finlands børneombudsmand foreslår lovgivning mod ikke-medicinsk drengeomskæring.

    Finland Times rapporter, at den finske børneombudsmand, Tuomas Kurttila, har sendt lovforslag om forbud mod ikke-medicinsk drengeomskæring til det finske Social- og Sundhedsministerium. I Finland, ligesom i Danmark reguleres drengeomskæring i øjeblikket med en vejledning udstedt af sundhedsmyndighederne, uden nogen særlig lov.

November 5, 2015 - Datatilsynet sikrer sig at det særlige 'Register for rituel omskæring nu er lukket.

    Af et telefonnotat af 5. november 2015 fremgår, at Datatilsynet har kontaktet sundhedsdatastyrelsen i forbindelse med overdragelse af datatansvar for flere anmeldte registre fra Statens Serum Insstitut til Sundhedsdatastyrelsen. Det fremgår af telefonnotatet, at Datatilsynet benyttede sig af lejligheden til at forespørge om Register for Rituel Omskæring er lukket, hvilket Sundhedsdatastyrelsen bekræftede.

November 22, 2015 - Debatindlæg af Jeremy Wilson: "Kære mor, hvad har min forhud gjort dig?"

    I et debatindlæg den 22.november 2015 i Politiken udtrykker en ung mand, Jeremy Wilson, sin forundring over at det stadig er fuldt lovligt at omskære drenge. Jeremy Wilson blev selv omskåret som barn, fordi hans mor syntes det.

December 10, 2015 - CircumWatch foreslår præcisering af sundhedsloven

    Circumwatch har fremsendt forslag til ændring af sundhedsloven til folketingets sundheds- og ældreudvalg, til beskyttelse af samtykke-inhabile i forbindelse med lægelige indgreb. Forslaget præciserer at der ifølge dansk lov kun kan samtykkes stedfortrædende til lægelige indgreb som er til direkte fordel for den samtykke-inhabile patients sundhed, i overensstemmelse med bioetikkonventionens artikel 6.1.

December 14, 2015 - Opgørelse af indberetninger til Landspatientregisteret

    Circumwatch er kommet i besiddelse af en opgørelse over indberetninger til Landspatientregisteret fra 9 behandlingssteder, som ifølge Sundhedsstyrelsens tilsynsrapporter aktuelt udfører rituel omskæring af drengebørn.

    Opgørelsen dækker en 15-års periode, fra 1. januar 2000 til 10.august 2015, og optæller antal indberetninger af KKGH10 (Phimosisoperation), hhv KKGV20 (Rituel omskæring)

    Et af de 9 behandlingsteder, SHAK 4231, har ikke indberettet kontakter hverken med koden KKGH10 eller KKGV20 til Landspatientregisteret. Af de resterende 8 har andre 6 behandlingsteder en SHAK kode til brug for indberetning til Landspatientregisteret, og disse 6 har alle indberettet et antal operationer for forhudsforsnævring (KKGH10). Kun eet behandlingssted (Privathospitalet Mølholm), har indberettet et mindre antal rituelle omskæringer (KKGV20), ialt 6, i hele perioden, dog ingen siden 2011.

    For 2 behandlingssteder, som ifølge sundhedsstyrelsens tilsynsrapporter aktuelt udfører rituelle omskæringer af drenge, og som ikke har nogen SHAK kode til indberetning til Landspatientregisteret, er der søgt efter indberetninger i DUSAS registeret. Der er ikke fundet nogen indberettede kontakter med de relevante operationskoder fra de to klinikker, Kirurgisk Klinik v/T Norre Rasmussen (ydernr 206601), og Kirurgisk Klinik Amager v/Kim Jensen (ydernr 203270), og heller ikke på andre ydernr.